Tilbage til oversigt
12. mar 2020

Rejser og coronavirus

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende de forskellige lande og områder, der er vurderet som værende ”særligt risikoområde”.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende de forskellige lande og områder, der er vurderet som værende ”særligt risikoområde”.

Du kan se Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af, hvilke lande og områder, der er vurderet som værende ”særligt risikoområde” på sst.dk

Derudover har Udenrigsministeriet en liste over lande/områder, der er kategoriseret som lande, hvor man. Landene er desuden markeret med farve:

  1. Fraråder alle rejser til (rød)
  2. Fraråder alle ikke-nødvendige rejser til (orange)
  3. Anbefaler, at man skal være ekstra forsigtig (gul).

Stadig stor usikkerhed

Der er reelt ingen fortilfælde, og derfor er der en stor reel usikkerhed omkring, hvad en arbejdsgiver kan kræve i en situation som denne. Men Fries vurdering er følgende for så vidt angår rejser til/fra de enkelte lande:

  1. Hvis du udrejser til et land/område, som Udenrigsministeriet på udrejsetidspunktet har betegnet som rødt = ”alle rejser frarådes”, er det Fries vurdering, at din arbejdsgiver kan forlange, at du bliver hjemme uden løn.

  2. Hvis du er udrejst til et land/område, som ikke er på Sundhedsstyrelsens liste, men af Udenrigsministeriet bliver betegnet som enten et ”orange område”, dvs. et område, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til, er det Fries vurdering, at din arbejdsgiver sandsynligt kan forlange, at du bliver hjemme uden løn.

  3. Hvis du er udrejst til et område, før dette blev kategoriseret som et risikoområde (rødt eller orange), er det stadig anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at man bliver hjemme i 14 dage, men i så fald vurderer vi ikke, at arbejdsgiver kan tilbageholde lønnen.

  4. Endelig er der de tilfælde, hvor du rejser til et land/område, som ikke er et ”særligt risikoområde” og derved hverken er et ”rødt eller orange” område. Her er der p.t. ingen anbefaling om at blive hjemme i 14 dage, men din arbejdsgiver kan alligevel suspendere din arbejdsforpligtelse, hvilket betyder, at han kan forlange, at du bliver hjemme, men vil modtage din sædvanlige løn.

  5. Hvis du har været på forretningsrejse, skal du under alle omstændigheder have din sædvanlige løn, uanset om din arbejdsgiver forlanger, at du bliver hjemme eller ikke.

  6. Det er en god ide at sikre dig bevis for, at det land, du rejser til, ikke er et ”særligt risikoområde” før udrejsen. Det kan eksempelvis ske ved at lave et skærmprint fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

  7. Hvis du bliver smittet med Coronavirus, skal dette som udgangspunkt behandles som enhver anden sygemelding.

Endelig anbefaler vi, at du – inden du tager på rejsen - tager en dialog med din arbejdsgiver, og at du – hvis det er muligt – tegner en rejseforsikring med mulighed for afbestilling.

Kontakt juridisk afdeling

Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, så kontakt os endelig på 63 13 85 50 eller send en besked via Medlemsportalen på Mit Frie.

Hvad sker der ellers lige nu?

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.