Tilbage til oversigt
12. jun 2020

Udskydelse af moms, A-skat og lønsumsafgift

Staten har valgt at forbedre likviditeten i de danske virksomheder ved at udskyde en række betalinger af skatter til et senere tidspunkt.

Staten har valgt at forbedre likviditeten i de danske virksomheder ved at udskyde en række betalinger af skatter til et senere tidspunkt.


Modsat kompensationsordningerne, hvor man rent faktisk får penge i hånden, har man her valgt, at virksomheder rentefrit kan låne en række forskellige midler i en kortere eller længere periode.

Momslån

Små og mellemstore virksomheder kan indtil mandag den 15. juni ansøge om at få udbetalt den senest angivne moms – altså momsen for 4. kvartal 2019 eller momsen for 2. halvår 2019 på følgende betingelser:

  • Lånet er rentefrit
  • Gratis oprettelse
  • Kræver ingen dokumentation
  • Kræver ingen begrundelse for, at man rent faktisk har behov for lånet
  • Lånet er dybest set åbent for alle
  • Skal betales tilbage senest den 1. april 2021.

Selve ansøgningen

Ansøg på www.virk.dk senest den 15. juni 2020. Lånet udbetales ret hurtigt efter, at ansøgningen er indsendt.

Ændrede betalingsbetingelser

Moms, A-skat, B-skat og lønsumsafgift har fået rykket sine betalingsterminer. Og det gælder for alle virksomheder – uanset om de har ansøgt og er ramt af coronakrisen eller ej.

Til gengæld har SKAT åbnet op for, at man kan betale frivilligt på skattekontoen, hvis man ikke ønsker at bruge sin kredit hos SKAT. Hvis man fx betaler negative renter i sin bank, er det ikke attraktivt at have for mange penge stående. Så vær opmærksom på særligt denne pointe.

Ændring i betaling af moms

Små virksomheder, der angiver moms halvårligt, får en dramatisk 1. marts 2021. Her skal de nemlig indbetale moms for både 1. og 2. halvår 2020 – altså et helt års moms på én gang!

Mellemstore virksomheder får udskudt 1. kvartals momsbetaling 2020 med tre måneder og skal derfor betale 1. og 2. kvartals moms den 1. september 2020.

Ændring af betaling af B-skat

B-skatten betaler selvstændigt erhvervsdrivende 10 gange om året. Man har historisk holdt juni og december betalingsfri.

I forbindelse med coronakrisen har man valgt at flytte rundt på betalingerne, så april måneds B-skat er flyttet til juni, og maj måneds B-skat er flyttet til december.

Ændring af A-skat

Små virksomheder, der betaler den 10. i måneden efter lønudbetalingen, har fået rykket betalingen i maj til september, betalingen i juni til oktober og betalingen i juli til november. Dvs. at september, oktober og november bliver dobbeltbetaling af A-skat!

Hvis du som virksomhedsejer ikke er opmærksom på dette, vil du derfor have en skjult gæld, og likviditeten kan blive hårdt presset i efteråret, når der skal betales A-skat for to måneder ad gangen.

Hvad sker der ellers lige nu?

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.