Tilbage

Find den rette balance mellem arbejde og fritid

Føler du, at arbejde og fritid glider ind i hinanden, og at det er svært at finde en balance mellem arbejde og fritid? Det kan have negative følger såsom stress, men Frie kan hjælpe dig med at få overskuddet tilbage og vende ubalance til balance.

Føler du, at arbejde og fritid glider ind i hinanden, og at det er svært at finde en balance mellem arbejde og fritid? Det kan have negative følger såsom stress, men Frie kan hjælpe dig med at få overskuddet tilbage og vende ubalance til balance.

Selv de mindste forstyrrelser skaber ubalance

At få arbejde og fritid til at gå op i en højere enhed handler om at finde den rette balance. Alle drømmer om at klare sig godt på arbejdet samtidig med at have overskud i fritiden til venner, familie samt hobbyer og interesser, men det kan være svært at finde tid til det hele.

Desværre sker det ofte, at arbejdet enten direkte eller indirekte bliver taget med hjem, når arbejdsdagen er slut. Måske har du en uafsluttet opgave, du føler er nødvendig at færdiggøre. En SMS fra en kollega og en mail fra din chef tager din opmærksomhed fra din familie eller fra din fritidsinteresse for en stund, og måske spekulerer du over næste dags opgaver og deadlines.

Selv den mindste forstyrrelse skaber ubalance i hverdagen, og de får dig til at gruble over arbejdet på et tidspunkt, hvor du i stedet burde slappe af og bruge tiden på alt andet end dit arbejde.

Lær at sætte grænser

Er du en af dem, der tager arbejdet med dig hjem lidt for tit, eller får du ofte notifikationer af den ene og anden slags fra din arbejdsplads, kender du måske til følelsen af ikke at være tilstrækkelig. For hvor går grænsen mellem dit arbejde og din fritid? Måske kender du også følelsen af, at du ikke kan nå det hele – hverken på job eller i fritiden.

Oplever du ubalance i din fritid over en længere periode, kan det desværre have mange negative følger. Overskuddet forsvinder og i alvorlige tilfælde kan det føre til stress. Hvis du vil vende ubalance til balance, kræver det, at du sætter en tydelig grænse mellem din fritid og dit arbejde. Kun på den måde slipper du for bekymringer og unødige spekulationer, og kun på den måde kan du få overskud til at præstere alt, hvad du kan, på arbejdet såvel som derhjemme.

Få Frie til at hjælpe dig med at genfinde den gode rytme

Har du udfordringer med at holde dit arbejdsliv og din fritid adskilt, eller oplever du, at du ikke har nok ressourcer stillet til rådighed for at kunne udføre dine opgaver, kan Frie hjælpe dig. Som medlem af fagforeningen Frie får du adgang til rådgivning og vejledning fra vores dygtige medarbejdere, og vi kan give dig gode råd til, hvordan du kan finde den gode rytme i din hverdag, hvor der er balance mellem dit arbejde og din fritid.

Er du ikke allerede medlem af fagforeningen Frie, kan du for 92 kr. pr. måned efter skat (Frie Favorit) blive en del af Danmarks bedste fagforening, og allerede fra første dag kan vi hjælpe dig med at finde den rette balance mellem arbejde og fritid.

Meld dig ind allerede i dag og få 2 måneders gratis medlemskab.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.