Tilbage

Musik i forretningen

10 gode råd om musik i forretningen, udarbejdet af Søren Stensby Hansen, Koda.

10 gode råd om musik i forretningen, udarbejdet af Søren Stensby Hansen, Koda.


1. Vær opmærksom på lovgivning

Når du spiller musik i din virksomhed, er det lovpligtigt at betale til dem, der har skabt musikken. Det kan du gøre med en musikaftale, som du kan få hos Koda. Koda er en non-profit organisation, der sørger for at komponister og sangskrivere får deres betaling, når musikken bruges offentligt, for eksempel i butikker, restauranter, til arrangementer og lignende.

En musikaftale med Koda giver ret til brug af musik fra hele verden. Koda sørger for, at betalingen sendes videre til dem, der har skabt musikken – både herhjemme og i udlandet.

2. Undersøg hvilken musikaftale du skal have

Din musikaftale med Koda afhænger af, hvor og hvordan du bruger musikken. For eksempel er der forskel på, om det er baggrundsmusik i en butik eller livemusik til et arrangement. På www.koda.dk/kunde kan du finde den musikaftale, der passer til dig og din virksomhed.

3. Vælg musik der understøtter den samlede dit brand

Ligesom farver og interiør er lyd og musik med til at sætte rammerne for kundeoplevelsen. Det er derfor vigtigt, at de værdier og stemninger, der ligger i den musik, virksomheden bruger, understøtter brandets værdier og styrker kundens oplevelse af brandet.

4. Tag stilling til hvilken stemning kunden skal bringes i

Musik påvirker humør og stemning. Om du ønsker, at kunden skal blive festlig, inspireret, romantisk, glad, melankolsk eller noget helt sjette, så kan det rigtige musikvalg være et stærkt værktøj til at frembringe den ønskede stemning.

5. Overvej om musikken skal styres centralt eller lokalt

Har du mange lokationer, kan det være en fordel at musikken styres centralt, så du får en ensartet lyd. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel, at medarbejderne har frihed til at tilpasse musikken lokalt til den aktuelle stemning. Overvej vigtigheden af ensartethed overfor lokal tilpasning.

6. Tænk over hvordan playlisterne sammensættes

Sammensætningen af playlister kan være et tidskrævende og omfattende arbejde, som kræver forståelse for musik, lyd og branding. Derfor skal du overveje, om du i din virksomhed vil benytte dig af prædefinerede spillelister, bruge dine medarbejdere, hyre en DJ eller bruge en professionel musikleverandør til at udvikle din musikprofil.

7. Sørg for at variere din musik

Den samme musik fungerer ikke på alle tidspunkter af dagen, ugen og året. Kundens humør er forskellig mandag morgen og fredag eftermiddag. Sørg for at tilpasse musikken, så den afspejler der, hvor kunden er. Musikken kan med fordel varieres, så den underbygger forskellige sæsoner og kampagner.

8. Brug musikken til at motivere dine medarbejdere

Hører medarbejderne den samme musik igen og igen, går det ud over deres humør og motivation – og i sidste ende også kundeservicen? Så sørg derfor for at have rigeligt med musik på playlisterne og skift løbende musikken, så medarbejderne ikke bliver trætte af at høre det samme.

9. Tænk over hvor højt musikken skal spille

Skal musikken være diskret og skabe stemning, eller have en fremtrædende rolle? Måske skal den kunne høres ude på gaden og lokke kunder ind? Uanset hvad, er lydniveauet vigtigt. Er musikken for lav, kan kunden føle sig overvåget og akavet, mens høj musik kan skræmme andre kundegrupper væk.

10. Tænk over hvilken lydkilde du bruger

En rejsegrammofon i hjørnet af en cafe eller en ghettoblaster i en streetwear butik giver en anden oplevelse end et lukket streamingsystem fra baglokalet. Med mange lokationer kan et centralt styret system være en fordel af praktiske årsager. Lydkilden kan have stor betydning for kundeoplevelsen.