Tilbage

Økonomi og finansiering - erhverv

10 gode råd om økonomi og finansiering for erhverv, udarbejdet af indehaver og administrerende direktør Jesper Steentofte Hansen, BoFinans Danmark.

10 gode råd om økonomi og finansiering for erhverv, udarbejdet af indehaver og administrerende direktør Jesper Steentofte Hansen, BoFinans Danmark.


1. Følg op på dem, der skylder dig penge

Hvis man ikke følger hurtigt op, så prioriterer dem, der skylder dig penge, det lavt.

I stedet for at skrive rykker, så ring, vær positiv og lav en konkret aftale. Hvis dem, der skylder, ikke har penge, så vær villig til at lave en afdragsordning. Det er bedre at få nogle penge ind end slet ingen.

2. Priserne i banken er til at forhandle

Der er stor forskel på, hvor meget kunder betaler i renter og gebyrer. Før en forhandling med banken, er det vigtigt at udarbejde et professionelt materiale, for at opnå det bedst mulige resultat.

3. At købe ejendom er ofte den største økonomiske beslutning

Derfor er det en god ide at søge uafhængig rådgivning og ikke tro, at man selv kan. En uafhængig rådgiver har nemlig ikke følelser i købet, men ønsker blot det bedste for dig.

4. Man kan ikke være ekspert på alle områder som selvstændig

Som selvstændig skal man kunne mange ting, men det er også godt at kende sine spidskompetencer. Så søg rådgivning på de områder, som er vigtige, og hvor du ikke selv er ekspert.

5. De fleste selvstændige tager for lave priser

Prisen skal kunne dække arbejdstid, salgsomkostninger, administration, info indsamling, husleje, overskud m.m. Det er derfor vigtigt at få lavet en god forkalkulation.

6. Saldoen på bankkontoen er ikke overskud

Alt for mange mindre virksomheder styrer økonomien efter, hvad der står på bankkontoen, men det kan være meget farligt.

Sørg for at bruge regnskabssystemet hele tiden og måle det op imod dit budget.

7. Efterkalkuler de større opgaver

Det er vigtigt at vide, om man har tjent/tabt penge på de større opgaver, så lav en efterkalkulation. På den måde får du også en bedre erfaring, som kan bruges til de fremadrettede tilbud.

En sund øvelse er også at regne på ens faktureringsgrad (hvor mange timer du fakturerer i forhold til, hvor mange du har til rådighed). En tommelfingerregel er, at en produktionsmedarbejder bør kunne fakturere min. 80 % af sin arbejdstid.

8. Hold dine privatudgifter nede

Hvis du finder besparelser på 1.000 kr. pr. måned i privatbudgettet, så vil du kunne reducere din løn med op til 3.000 kr. pr. måned, uden at rådighedsbeløbet bliver forringet.

Der kan hentes inspiration til besparelser på siden under "Økonomi og finansiering - privat".

9. Salg af ejendom er en stor økonomisk beslutning

Det er derfor en god ide at søge uafhængig rådgivning. En uafhængig rådgiver har nemlig ikke følelser for ejendommen og varetager dine interesser 100 %.

Hvilken mægler skal du bruge? Hvad skal ejendommen sættes til salg for? Hvor meget skal man gå ned i pris? Skal man selv sætte ejendommen i stand? m.m.

10. Man kan tjene penge på sit kreditforeningslån

Hvis man har et fastforrentet kreditforeningslån, så kan man faktisk tjene penge på sit lån, hvis renten stiger.

Det er derfor vigtigt at følge renteudviklingen, da der kan skæres ca. 20 % af restgælden, hvis renten stiger med 2 %. For et lån på 1.500.000 kr. vil det betyde en nedskrivning på 300.000 kr.