Tilbage

Undgå de værste faldgruber

10 gode råd til at undgå de værste faldgruber.

10 gode råd til at undgå de værste faldgruber.

 

1. Du har kun 10 måneder til at tjene din årsløn

Man får løn hver måned, men når man regner ferie og sygdom med, har selvstændige kun 10 måneder til at tjene 12 måneders løn.

2. Du skal tage mindre i løn end du tjener

Det er bedre, der er penge tilbage, når året er gået, end at kassen er tom, inden det er.

3. Den pris du starter med at tage, er også den pris du ender med at tage

Hvis du starter med at sælge dig selv billigt, kommer du aldrig til at sælge dig selv dyrt.

4. Kunderne er vigtigere for dig, end du er for dem

Man behøver ikke forkæle sine kunder. Man skal bare behandle dem, så de har lyst til at komme igen.

5. Du er selvstændig, men ikke alene

Brug din omverden. Del dine tanker og bekymringer og sørg for, at de ikke hober sig op.

6. Det er ikke nogen skam at have modgang

Succes er ikke givet. Snak med nogen, så snart du ser tegn på modgang. Skat og moms, der ikke bliver betalt til tiden, er blandt de selvstændiges største fjender.

7. Gør mere af det, du er god til, og intet af det du ikke er god til

Fokuser på din forretningside og gør brug af eksperter til det administrative. Det frigør energi og motivation.

8. Netværk er ikke kun for typer i alt for smart tøj

Dit netværk er til for at blive brugt. Der ligger mange forretningsmuligheder og værdifulde råd gemt.

9. Følg op på dine fakturaer, for de gør det ikke af sig selv

Likviditet er afgørende for selvstændige. Så det er vigtigere for dig, at fakturaerne bliver betalt til tiden, end det er for dine kunder.

10. Bilag kan ikke selv huske, hvad de er brugt til

Rod i regnskabet giver rod i forretningen. Så husk at gøre det nemt for din bogholder at holde orden.