Tilbage

9 ting, der får medarbejderne til at smutte

Når de bedste medarbejdere opsiger deres stilling, giver det ofte lederne grå hår. Der er nemlig få ting, som koster og forstyrrer lige så meget, som når gode medarbejdere smutter.

Når de bedste medarbejdere opsiger deres stilling, giver det ofte lederne grå hår. Der er nemlig få ting, som koster og forstyrrer lige så meget, som når gode medarbejdere smutter.


 Her får du listen over de 9 ting, der oftest skubber gode medarbejdere i armene på en ny arbejdsplads.

1. Medarbejderne bliver presset for hårdt

Intet kører gode medarbejdere ned som arbejdspres og overanstrengelse. Det er fristende at sætte de bedste medarbejdere på størstedelen af arbejdsopgaverne, og mange ledere falder i den fælde. Hvis en dygtig medarbejder overbebyrdes i en periode, er det en god idé at give noget for indsatsen.

Talentfulde medarbejdere vil med glæde tage imod flere og mere udfordrende arbejdsopgaver, hvis de belønnes. Men hvis lederen blot ændrer på arbejdsbyrden, fordi medarbejderen er talentfuld, vil medarbejderen søge en anden stilling, hvor hun kan få, hvad hun fortjener.

2. Godt arbejde bliver ikke anerkendt

Det er let at undervurdere den effekt, et klap på skulderen kan give. Den gode leder ved, hvad der motiverer medarbejdere og giver dem en følelse af, at de bliver set. For én medarbejder kan det være en lønforhøjelse, for en anden kan det være offentlig anerkendelse.

3. Lederen viser ikke interesse for medarbejderne

Mere end halvdelen af dem, der forlader deres job, gør det på grund af det forhold, de har til deres leder. Dygtige organisationer sørger for at have ledere, som kan finde ud af at balancere kombinationen af at være professionel og menneskelig. Hvis lederen virker uinteresseret i medarbejderne, vil der altid være en højere personaleudskiftning.

4. En aftale er en aftale, eller …

Det er afgørende, at lederen overholder aftaler og er pålidelig. Hvis ikke, lider tilliden. Det har den effekt på arbejdspladsen, at andre også får svært ved at overholde deres aftaler. For hvis lederen ikke kan finde ud af at overholde sine aftaler, hvorfor skulle alle andre så gøre det?

5. Forfremmelse til de forkerte

Hvis gode og arbejdsomme medarbejdere gør en ihærdig indsats på arbejdet, kun for at se en anden modtage forfremmelse, som den medarbejder ikke i samme grad har fortjent, kan det føles som en fornærmelse. Det kan få gode medarbejdere til at forlade deres stilling.

6. Medarbejderne kan ikke forfølge det, de brænder for

Talentfulde medarbejdere er ofte passionerede, og at give dem en mulighed for at forfølge deres passion øger deres produktivitet og arbejdsglæde. Men mange ledere ser helst, at medarbejderne arbejder inden for et bestemt område og frygter, at produktiviteten falder, hvis de åbner op for frit spil. Den frygt er ubegrundet. Undersøgelser viser, at mennesker, som har mulighed for at forfølge deres passion på arbejdet, generelt oplever ”flow” – en euforisk sindstilstand, som er fem gange mere produktiv end normen.

7. Manglende udvikling af medarbejdernes kompetencer

Når de ledere, der ikke giver medarbejderne meget opmærksomhed, bliver spurgt om, hvorfor de ikke gør det, er deres forklaring ofte, at det er fordi, de har tillid til deres medarbejdere, som arbejder meget selvstændigt. Men den holder ikke. Gode ledere leder, uanset hvor talentfulde deres medarbejdere er. De er opmærksomme på medarbejderne, lytter og giver feedback til dem.

8. Ingen opfordring til kreativitet

De mest talentfulde medarbejdere bestræber sig for at forbedre alt, hvad de kommer i berøring med. Hvis lederne tager muligheden for ændring og forbedring væk, fordi de er mest tilpas med tingenes tilstand, kan det få medarbejdere til at miste motivationen.

9. For få udfordringer

Gode ledere udfordrer også deres medarbejdere til at opnå mål, som i første omgang virker utænkelige. I stedet for at sætte kedelige gradvise mål, sætter gode ledere ambitiøse mål, som skubber folk ud af deres komfortzone. Herefter bør lederen hjælpe medarbejderen med at få succes. For når talentfulde og intelligente medarbejdere laver noget, som er for let eller kedeligt, begynder de at lede efter andre jobs, som kan udfordre deres intellekt.

Kilde Lederweb.dk