Det betyder, at der bliver lidt ændringer for tidligere DANA-medlemmer i det nye år.
DANAs hjemmeside kan benyttes frem til den 30. december 2019. Herefter vil hjemmesiden blive lukket ned og blive dirigeret videre til frie.dk, hvor der fra den 2. januar 2020 bliver en fane for selvstændige.
Som tidligere DANA-medlem skal du fra 2020 benytte frie.dk, hvis du skal i kontakt med a-kassen eller skal indtaste dagpenge- eller efterlønskort. Du har dog først mulighed for at logge ind på Mit Frie fra den 6. januar 2020.
DANAs dygtige konsulenter sidder fortsat klar til at hjælpe dig med de udfordringer, du støder på som selvstændig eller lønmodtager i forhold til behandling af din ledighed, udbetaling af dagpenge og efterløn mv – præcist som du kender det i dag.