Da bogholdervirksomheden Probitas skulle ansætte sine første medarbejdere, tog ejerne bag en beslutning. Der skulle også være plads til medarbejdere, der krævede lidt ekstra. Det er ikke uden udfordringer, men hos 45-årige Trine Kok er ønsket om at have en rummelig arbejdsplads vigtigst.
Mange forbinder måske en bogholder med noget støvet og konservativt. Men den forestilling ville René og Trine Kok gøre op med, da de for syv år siden startede Probitas i Horsens.
– Vi ville gerne gøre tingene lidt anderledes, end branchen traditionelt er kendt for. I begyndelsen stod René for det med tal, og jeg tog mig af alt det, der ikke kunne faktureres, fortæller Trine.
Bogholderi med plads til alle
Efter nogle år kom der et naturligt brud hos virksomheden. Der kom flere og flere henvendelser, og de måtte sige nej til en del kunder. De begyndte derfor at overveje, om de skulle ansætte medarbejdere.
– Vores ønske var jo at gøre noget andet og gøre en forskel i en branche, der ellers er meget teknisk og stiv. Vi ville gerne have fokus på det menneskelige aspekt. Vi brugte derfor meget tid på at diskutere, hvad det gode arbejdsliv var, og hvilke muligheder vi havde for at skabe det i vores virksomhed. Vi kom frem til, at vi gerne ville skabe et kærligt og værdigt arbejdsliv. Vi kan som virksomhed gøre en forskel i andre menneskers liv, når de arbejder for os, fortæller hun.
Mennesker med bagage er spændende
Den første medarbejder fandt Probitas i samarbejde med kommunen. I dag har Probitas 11 ansatte, og deres arbejdstid svinger mellem to til 30 timer om ugen. Og alle medarbejdere arbejder fire dage om ugen, også René og Trine.
– Størstedelen af vores medarbejdere har en alsidig baggrund, men det vi arbejder med, kan vi lære dem. Når du har en bagage med dig, bliver du mere spændende som menneske. Vi tror på, at man er et mere helt menneske, når man har fået lov til at leve noget liv. Vi vil ikke tænke i kasser, siger hun.
Trines gode råd til dig, der overvejer at ansætte medarbejdere med særlige behov
1. Tag den kunstige chefkasket af
– Du skal tage den kunstige chefkasket af og være dig selv i mødet med det andet menneske. Forsøg at sprede ledelsesstrukturen mere bredt ud. I bund og grund er vi bare mennesker, der samarbejder om et projekt, så vi skal kunne finde ud af at mødes i øjenhøjde.
2. Se dine nye medarbejdere som langtidsinvesteringer
– Når vi ansætter nye folk, tænker vi på at lave langtidsinvesteringer. Vi er så meget sammen med vores kollegaer i vores vågne liv, så det er vigtigt, at vi har et godt forhold til hinanden. Vi behøver ikke at elske hinanden og holde i hånd, men vi skal møde hinanden med respekt og værdighed på tværs af funktioner. Og det starter hos den, der skal ansætte.
3. Tal åbent om følelser og sæt grænser
– Åbenhed og dialog er vigtigt. Vi taler åbent om skånehensyn, fordi vi tror på, at vi kan planlægge os ud af det hele. Vi finder en løsning. Vi skal alle kunne være her med dem, vi er, og med det, som vi hver især kommer med. Det er ikke alle dage, det virker for os, men det er idealet. Og det starter hos mig som leder. Jeg skal italesætte, at det er ok at sætte grænser. Det er ok at have forskellige behov, og det skal vi kunne rumme og respektere. Det kræver, at man som leder har overskuddet til at rumme andre mennesker og deres sårbarhed.
4. Det koster ekstra tid med kommunen
– Det koster tid at samarbejde med kommunen om medarbejdere med særlige behov. Systemet er både en med- og modspiller. Selvfølgelig oplever vi problemer, og nogle gange bliver vi irriterede over at skulle agere bolværk over for et system, der presser vores ansatte. Jeg ønsker at passe på mine folk, og det koster nogle timer. Det er en del af virkeligheden. Nogle gange er det ikke kun systemet, men også folk generelt, der ikke ønsker at snakke om personer med særlige behov på arbejdsmarkedet. Men vi vil gerne ændre samtalen, selvom vi kun er en lille brik.
5. Tro på de lange baner
– Der er ingen formel eller magic tricks, og jeg tror ikke på quickfixes. Jeg tror på de lange baner. Vi skal handle ud fra vores værdier på den korte bane, men succes på det her område kan ikke måles på et halvt år. Det handler om mennesker og værdighed. Vores medarbejdere skal føle, at de er en del af noget, og at de kan bruges til noget. De skal med stolthed kunne sige, at de er "bogholder hos Probitas". Vi har besluttet os for, at hvis vi kan skabe den her forandring for blot ét menneske, så er det en succes. Ingen kan gøre alting, men alle kan gøre lidt. Og det gør vi.
6. Forvent at fejle ofte
– Selvom vores tanker og idealer virker lidt højtravende, er det vigtigt at understrege, at vi fejler i det her hver eneste dag. Vi er bare mennesker. Men for os er intentionen vigtig. Det gør ikke noget, at vi slår kolbøtter i processen, bare vi slår dem i den rigtige retning. Vi skal sørge for at lære af fejlene, fordi de flytter os fremad.
7. Du kan rent faktisk gøre en forskel gennem din ledelse
– Når vi skriver et jobopslag, hvor vi søger en bogholder til Probitas, skriver vi, at vi har et empatisk og kærligt arbejdsmiljø. Det varmer faktisk langt ind i sjælen hos mig, at det ikke bare er noget, vi skriver, men at det rent faktisk forholder sig sådan. Jeg er utroligt stolt af, at vi har opnået at få en relation til vores medarbejdere, hvor vi har skabt en tæthed og forpligtelse over for hinanden. Det handler om at skabe en balance, hvor forandring og god ledelse spiller sammen med at få en god forretning til at køre.