Tilbage

Ny iværksætteruddannelse

Som noget nyt lancerer Frie Selvstændige i 2023 vores helt egen iværksætteruddannelse. En uddannelse, som har fokus på, at du som selvstændig kan udvikle både din virksomhed og dig selv.

Som noget nyt lancerer Frie Selvstændige i 2023 vores helt egen iværksætteruddannelse. En uddannelse, som har fokus på, at du som selvstændig kan udvikle både din virksomhed og dig selv.


Inden lanceringen vil vi køre en ekstraordinær pilotuddannelse i sidste kvartal af 2022, hvor 2 x 10 medlemmer har mulighed for at deltage – alt sammen kvit og frit.

Du ansøger ved at sende en mail til Azad Cakmak på aca@frie.dk senest 31. august 2022 (skriv "Iværksætteruddannelse" i emnefeltet).

Målgruppe

Medlemmer af Frie Selvstændige og Frie Uddannelse (gratis fagforening for studerende).

Hvilke områder dækker uddannelsen?

Uddannelsen vil give dig et indblik i alle de essentielle dele af din virksomhed, så du kan opleve størst mulig succes og trivsel:

  • Forstå dine kunder – herunder hvordan du sælger mere og bedre til den rette målgruppe
  • Marketing – trends, planlægning m.v.
  • Profit – hvad og hvordan?
  • Salg – de største udfordringer og hvordan du møder dem
  • Ledelse – af dig selv og andre
  • Regnskab – lær at blive en regnskabshaj
  • Juridiske udfordringer som selvstændig – herunder valg af selskabsform, særlige opmærksomhedspunkter og meget mere
  • Personlige udfordringer som selvstændig – herunder hvordan du skaber en god praksis, der passer dig og din hverdag, om at sætte mål og nå dem, og om at møde personlige blokeringer m.v.

Praktisk information

Uddannelsen forløber over 5 kursusdage i sidste kvartal af 2022, fra kl. 8-16. Undervisningen vil foregå i Fries lokaler i Høje Taastrup (ikke flere ledige pladser) og Odense.

Foreløbige datoer i Høje Taastrup:
Tirsdag den 11. oktober
Tirsdag den 25. oktober 
Tirsdag den 8. november
Tirsdag den 22. november
Fredag den 2. december

Foreløbige datoer i Odense:
Torsdag den 13. oktober
Torsdag den 27. oktober 
Torsdag den 10. november
Torsdag den 24. november
Torsdag den 1. december

Forventninger og udbytte

Som pilot forventes du at møde op på de respektive datoer, tage imod en masse læring og afsætte en god sjat villighed til at udvikle dig selv og din virksomhed. Efter endt deltagelse og uddannelse vil du modtage bevis og muligheden for at bidrage med dine indsigter og erfaringer som deltager.

Pladser på uddannelsen vil blive tildelt efter "først-til-mølle"-princippet og vil være bindende for dig, når deltagelsen bekræftes.

Såfremt pilotuddannelsen ikke bliver iværksat, tages der forbehold for, at forløbet bortfalder og kan aflyses af os. Der tages desuden forbehold for eventuelle ændringer i endeligt program m.v.