Et af de vigtigste midler til at bygge en succesfuld forretning er at skabe, bruge og opretholde et solidt netværk. Læs mere om, hvordan du lykkes med det i praksis.

Brug dit netværk

Et af de vigtigste midler til at bygge en succesfuld forretning er at skabe, bruge og opretholde et solidt netværk. Læs mere om, hvordan du lykkes med det i praksis.

De selvstændiges netværk

Et godt netværk har vist sig helt afgørende for mange iværksættere. Det kan derfor være en fordel, at deltage nogle af vores netværksaktiviteter, så du kan udvide dit netværk med de rette mennesker.

 

  • Som selvstændig står du sandsynligvis ofte overfor mange svære beslutninger helt alene. Netop dette er grunden til, at et godt netværk kan have en stor indflydelse på dig og din virksomhed. Det rigtige netværk er nemlig en vigtig kilde til sparring, inspiration og gode råd, som hurtigt kan vise sig at være helt afgørende for din succes.

    I en travl hverdag kan det dog være svært at finde tid til at pleje og dyrke sit netværk. Derfor har vi skabt De Selvstændiges Netværk, som kan hjælpe dig med at indgå i nogle strukturerede netværk, så du løbende kan udvide dine kontaktflader – og dermed også dine forretningsmuligheder.

    Mød ligesindede iværksættere
    Som medlem af De Selvstændiges Netværk kan du fx deltage i DANAs Netværksmøder.

    Her møder du ligesindede selvstændige, og det er altid dit eget valg, hvem du finder det interessant at netværke med. På den måde sikrer du, at mødet bliver relevant og gavnligt for netop dig og din forretning.

    Hvis du går rundt med særlige overvejelser om at finde investorer eller købe/sælge en virksomhed, kan du med fordel bruge DANA Investor, som specialiserer sig i at matche købere og sælgere fra hele landet.

  • Deltag i et netværksmøde og skab værdi i din virksomhed. Her kan du finde inspiration og sparre med andre selvstændige.

    I foreningen DANA er vi selvstændige sammen, og det betyder blandt andet, at vores netværksmøder faktisk er dine netværksmøder.

    Netværksmøderne giver dig mulighed for at sparre, finde inspiration og få gode råd fra andre selvstændige. På møderne er tonen professionel og formålet klart – det skal være gavnligt for din forretning.

    Vi brænder for at formidle kontakter mellem dig og andre selvstændige på tværs af forretningsområder. Derfor afholder vi løbende mange netværksmøder fordelt over hele Danmark.

    Du kan se, hvornår det næste netværksmøde i nærheden af dig finder sted i vores arrangementkalender.

     

  • På DANA Netværk kan du udnytte dit medlemskab til at udvide dit netværk og få ekspertrådgivning online – når det passer dig.

    DANA Netværk er en samling specifikke netværkstilbud til alle DANA-medlemmer. Herunder kan du se et udpluk af de fordele, du får på DANA Netværk.

    Eksperthjørnet – Du får gratis råd og svar på generelle spørgsmål fra vores ekspertpanel, som med deres faglige ekspertise kan svare på alt vedrørende din forretning. Du kan spørge om alt fra salg og skat til personalejura og bogføring. Og får altid svar inden for tre dage.

    ProMatch – Som medlem af DANA giver ProMatch dig mulighed for at finde opgaver eller udbud til din virksomhed.

    ProMatch er også stedet hvor du kan lægge et tilbud op til andre medlemmer - For selvstændige der handler sammen, får succes sammen!

    DANA Arrangement – Her kan du annoncere for dine egne arrangementer og bidrage til fællesskabet. Det kan fx være, hvis du afholder et netværksmøde, et foredrag, en messe eller noget helt fjerde, som kunne have interesse for andre DANA-medlemmer.

  • Hvis du går med tanker om at købe eller sælge en virksomhed, så kan vi i DANA hjælpe dig med at finde det helt rigtige match.

    Vi har etableret et samarbejde med match-online.dk, der er specialister i at sætte købere og sælgere sammen.

    Match-online.dk er et mødested, hvor købere og sælgere nemt kan mødes. Du kan bruge platformen både som køber og sælger, og ligeledes til at få kontakt til investorer, hvis du søger kapital.

    Læs mere om match-online.

Arrangementer, kurser og workshops

Ny viden er grobund for større succes for både dig og din virksomhed. Vi tilbyder en lang række kurser, netværksmøder, foredrag og workshops for selvstændige i hele landet.

Det er vigtigt at tilegne sig ny viden, så du hele tiden bliver bedre til at drive og udvikle din virksomhed.

Når du og dine medarbejdere bliver klogere og får ny inspiration, træffer I bedre beslutninger. Det styrker hele virksomheden, og er en god investering i fremtiden.

Kvalitet, pris og relevans
Vi tilbyder dig en lang række kurser, workshops og andre relevante arrangementer, som alle er målrettet iværksættere. Her får du relevant viden, metoder, redskaber, netværk og inspiration til at gøre din virksomhed endnu bedre.

Hvert arrangement er nøje udvalgt efter kvalitet, pris og relevans for selvstændige. Som deltager kan du derfor altid forvente, at det kursus du deltager i, er:

  • Skræddersyet til dine behov som selvstændig
  • Spækket med de mest erfarne oplægsholdere
  • Gratis eller til en overkommelig pris


Hvem står for arrangementerne?

Kursusudbydere, foredragsholdere og undervisere varierer alt efter emne, men alle er nøje udvalgt efter deres kompetencer og erfaring med selvstændige.

Se hvilke kurser, seminarer, netværksmøder, foredrag og workshops, vi udbyder rundt om i landet, og tilmeld dig, så du kan få ny viden og markere din virksomhed stærkere i markedet.

Du finder en samlet oversigt i vores arrangementkalender.

Masser af mulige kunder

Den grundlæggende forudsætning for at drive selvstændig forretning, er at skabe en stabil omsætning gennem køb og salg. Her hos os bliver du del af et unikt netværk med tusindvis af mulige kunder.

  • Kimen til en succesfuld virksomhed er at skabe og opretholde et solidt netværk. Fordelene ved det rigtige netværk er mange. Du har nogen at sparre og udveksle ideer med, du kan lære af andres fejltagelser før du selv begår dem, og sidst, men ikke mindst, så øger du muligheden for at finde nye kunder.

    I foreningen DANA har vi fokus på at skabe de bedste forudsætninger for samhandel mellem vores tusindvis af medlemmer. Det gør vi blandt andet gennem hyppige netværksmøder og lignende arrangementer, hvor du kan møde ligesindede iværksættere og mulige kunder.

    Tænk ud af boksen og udbyg dit netværk
    Der er mange andre måder end vores arrangementer, som du kan finde og udbygge dit netværk på.

    De fleste selvstændige bruger sociale medier eller tager til netværkskonferencer og uddeler visitkort. Det fungerer ofte rigtig godt som base, men det kan samtidig også være svært for nogle at finde de rigtige kontakter i mængden.

    Derfor kan det ofte være en god idé at gå mere utraditionelt til værks og bruge en ny indgangsvinkel til netværksskabelsen. Det kan være noget så simpelt som at kontakte folk på deres fødselsdag og ønske tillykke, eller at ringe direkte til direktøren for et firma og sælge dig selv og din virksomhed. Ofte kan det utraditionelle vinde ved blot at være nyt og anderledes.

    Vi udbyder jævnligt kurser, som handler om, hvordan du netværker bedst muligt. Se alle vores kurser i vores arrangementkalenderen.

  • Du behøver ikke nødvendigvis at bruge mange økonomiske ressourcer på at få dit netværk til at vokse – men det er vigtigt at du er godt forberedt, når du møder nye mennesker. Her finder du gode råd til at udvide dit netværk på professionel vis.

    Et netværk skal udvikle sig for fortsat at have værdi for dig og din virksomhed. Derfor er det en god idé hele tiden at være opmærksom på, hvilke mennesker eller andre virksomheder, som kunne være interessante for dig i fremtiden.

    Du skal selvfølgelig passe på ikke at bruge for meget tid på bare at netværke med alt og alle, så du mister fokus på din kerneforretning. Herunder giver vi dig et par gode huskeråd, som kan hjælpe dig med at blive en effektiv netværksdanner, der altid er klar til at gribe chancen.

    Design professionelle visitkort
    Hvis du ikke allerede har gjort det, så få designet en stak professionelle visitkort. Det skal selvfølgelig indeholde alle de centrale oplysninger (navn, adresse, osv.), men det skal også være designet på en måde, som spiller overens med virksomhedens generelle udtryk.

    Det optimale visitkort får modtageren til at tænke tilbage på dig og huske det unikke ved din virksomhed selv lang tid efter i mødes. Visitkortene skal du selvfølgelig altid have på dig og være klar til at dele ud.

    Vi har blandt andet et medlemstilbud, hvor du kan få trykt billige visitkort og andre trykmaterialer. Læs mere om DANAs kontante fordele.

    Forbered en fængende salgstale
    Ud over visitkortet skal du også kunne præsentere din virksomhed kort og præcist. Det er de færreste mennesker, der kan holde koncentrationen under din forklaring, hvis den ikke er fængende og kortfattet. Især når du møder folk til større arrangementer, fester og lignende, hvor der er mange forstyrrende elementer. Netop derfor tilbyder vi specifikke kurser i salgspræsentation.

    Det er desuden en god idé at øve dig på din præsentation, så den er skarp og velformuleret. Husk også at holde den opdateret, så præsentationen matcher dit nuværende ståsted. Du kan evt. bruge elevatortalen.

  • Selvom du har etableret dig som selvstændig, er det vigtigt at holde dit netværk i live. Find gode råd om networking her.

    Selvom du føler, at du har styr på din forretning og ved, hvor du er på vej hen, så er det altid værdifuldt at holde dit professionelle netværk i live. Ligesindede selvstændige, som befinder sig i din situation – eller har været der på et tidligere tidpunkt – kan nemlig være guld værd, når du behøver et kritisk blik på nye ideer eller udfordringer.

    En helt anden ting du ikke må glemme er, at nye forretningsmuligheder ofte kan opstå helt ud af det blå. Fx til et netværksmøde, på et kursus eller sågar til familiefesten. Ingen ved, hvor og hvornår kimen til den næste indbringende forretningsidé bliver lagt. Derfor er det vigtigt altid at holde dit netværk stærkt og opdateret.

    Deltag i netværksmøder og skab nye forretningsforbindelser
    En af måderne, du kan gøre det på, er ved at deltage i diverse debatmøder eller deciderede netværksarrangementer. Her kan du møde folk i en faglig sammenhæng og sparre med andre iværksættere.

    Vi har tusindvis af ligesindede iværksættere i vores netværk, og selv om du ikke kommer til at møde dem alle til vores netværksmøder, så er det stadig en oplagt arena til at dele diverse problemstillinger og bekymringer. Simpelthen fordi der ofte er personer, som sidder – eller har siddet – med lignende udfordringer som dig.

    På samme måde er det helt oplagt at bruge netværksmøderne til at vende nye ideer og koncepter eller slet og ret til aktivt at skabe nye erhvervskontakter eller rekruttere dygtige medarbejdere.

    Adskil det private fra det faglige
    Mange selvstændige ønsker at holde venner og familie adskilt fra arbejdskontakterne. Hvis du har det på samme måde, så er det en god idé at adskille dit personlige og faglige netværk meget klart.

    På den måde kan du lade op og vende dine personlige tanker med dine nærmeste, og så bruge din netværksenergi blandt dine fagfæller. Det er også en god måde til at opdele, hvornår du er på arbejde, og hvornår du holder fri.

    Læs mere om netværk og sparring.

  • Dit netværk kan være guld værd, hvis du bruger det aktivt. Her finder du gode råd til, hvordan du får dit netværk til at hjælpe dig fremad.

    Hvis du vil have det optimale ud af dit netværk, er det ikke nok at uddele visitkort til konferencer og møder en gang imellem. På samme vis kan du heller ikke nøjes med blot at tilføje kontakter til dine sociale profiler på nettet.

    Et netværk skal plejes for at være effektivt. Det betyder først og fremmest, at du skal huske at holde dit netværk opdateret om, hvad du laver for tiden, og hvilken retning du trækker virksomheden i. Jo klarere en forståelse dit netværk har af din virksomhed, desto mere sandsynligt er det, at dine netværkskontakter sender potentielle kunder og samarbejdspartnere din vej.

    Find nye medarbejdere gennem netværk
    Du kan også bruge dit netværk til at finde potentielle medarbejdere til virksomheden. Hvis du tager til virksomhedskonferencer eller netværksarrangementer, får du måske endda en mulighed for at interviewe interessante kandidater direkte på stedet. På den måde kan du spare penge på jobannoncer og minimerer tiden, du ellers ville skulle bruge på jobsamtaler.

    Læs mere om DANAs netværksmøder.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger. Hvis du klikker videre på frie.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies. Læs mere om cookies.