Læs mere om teamets baggrund og kompetencer.
Jeg føler mig ufattelig privilegeret over at være leder for dette fantastiske team, med topprofessionelle og super dygtige medarbejdere, der er sprængfyldt med kompetencer og glæde over at hjælpe iværksættere og selvstændige til at få succes med deres virksomheder.
Lidt om mig selv
Jeg fik mit første lederjob som 23-årig og har arbejdet med ledelse og udvikling af organisationer, teams og medarbejdere lige siden.
Jeg har selv været selvstændig og har igennem mere end 20 år arbejdet som leder i organisationer med fokus på selvstændige medlemmer.
Omdrejningspunktet for mig igennem årerne har været ledelse, forretningsudvikling, strategi, salg og marketing.
Jeg har igennem en 7-årig periode været dommer ved DM i entreprenørskab og brænder for at se iværksættere og selvstændige udvikle og vækste deres ideer og drømme.
Overordnet set
Privat bruger jeg tiden på familie og venner, rejser, golf, musik og min mangeårige interesse for vin.
Bendt Nolsøe
Forretningschef
Personlig rådgivning med tyk streg under ”personlig”
Din passion for dit virke som selvstændig er motivationen for min rådgivning! Når man beskæftiger sig med juridisk rådgivning af selvstændige, er ikke 2 dage ens. Jeres helt unikke egenskab skinner igennem med det samme under en samtale, da I brænder for jeres livsværk. Derfor er det mere end bare professionel rådgivning. Det er en personlig dialog, der driver til levering af den bedst mulige hjælp og vejledning.
Jeg har i mange år beskæftiget mig med personaleforhold og har indgående kendskab til dagligdags udfordringer omkring dette i alle faser. Samtidig har jeg specialiseret mig i generel erhvervsret og hjælper dig gerne på vej med din aftale som solo-selvstændig.
Siden starten af min ansættelse i Frie Selvstændige har den fornemmeste opgave været at skræddersy den juridiske ydelse til dig som selvstændig.
Desuden har jeg i en årrække undervist på Københavns Universitet og CBS samt taget Advokatsamfundets advokatuddannelse.
Privat rejser jeg gerne og har tidligere boet i såvel Vancouver og Bruxelles. Derudover læser og skriver jeg gerne om andre ting end juraen eller løber en tur i det Frie.
Overordnet set
Azad Cakmak
Chefjurist, cand.jur.
"Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!"
Mit navn er Rayan Hamid, og jeg er uddannet jurist fra Syddansk Universitet med speciale i ansættelsesret.
Jeg yder juridisk rådgivning til vores selvstændige medlemmer om alle aspekter inden for det personalejuridiske område, dvs. til dig, der er selvstændig og samtidig har ansat personale.
Det kan både være rådgivning forud for etableringen af ansættelsesforholdet, under ansættelsen og i forbindelse med ophøret af ansættelsesforholdet.
Desuden kan jeg hjælpe dig med dine egne vilkår som selvstændig for så vidt angår barsel, ferie, sygdom mv.
Det er vigtigt for mig, at jeg kan yde den rigtige rådgivning, der passer til den enkeltes situation og behov. Det er derfor også vigtigt, at jeg har mulighed for at skabe den nødvendige tillidsrelation til dig som selvstændig, så du kan gå til mig, når du har behov for en sparringspartner. På den måde sikrer jeg, at jeg først og fremmest kan bistå dig bedst muligt, men samtidig skabe værdi for dig og styrke dig som selvstændig.
Overordnet set
Rayan Hamid
Juridisk konsulent, cand.jur.
Jeg elsker at gøre en forskel for de selvstændige
I mere end 18 år har min dagligdag bestået af at hjælpe selvstændige med at få svar på de spørgsmål, der dukker op igennem livet som selvstændig.
Mit udgangspunkt er, at et medlem ikke skal opleve et nej, så jeg bruger gerne meget tid på at finde det rigtige svar.
Derfor er det også vigtigt for mig at have et stort netværk, som kan hjælpe mig med den viden, jeg ikke selv har. Så jeg elsker at netværke og møde nye mennesker og skabe kontakter, som kan bruges nu eller senere.
Mine stærke sider er salg, netværk, udvikling, vidensdeling, forretningsudvikling og LinkedIn.
Et af mine ansvarsområder er vores mentorordning i Frie Selvstændige, så vil du vide mere om den, er velkommen til at kontakte mig.
Jeg tilbyder professionel vejledning, inspiration og sparring fra A til Z. Sparring og rådgivning kan foregå via telefon, mail eller et personligt møde.
Elsker at se andre mennesker få succes. Kan jeg hjælpe dig med det, så tøv ikke med at gribe fat i mig.
Overordnet set
Claus Jeppesen
Erhvervskonsulent
"Sigt højt, drøm stort"
Jeg giver værdi og inspiration til de selvstændige
Med mere end 15 års erfaring i at hjælpe selvstændige er det stadig en fantastisk fornemmelse at kunne give værdi og sparring, så du lykkes bedst muligt med din virksomhed.
Jeg brænder meget for at gøre en forskel, og mit ønske er at hjælpe dig som selvstændig til at se muligheder frem for begrænsninger.
Andre siger, at jeg er empatisk og lyttende. Nogle af mine stærke sider er bl.a. salg, netværk samt viden om iværksætteri, og hvad der er vigtigt for dig som selvstændig både i opstartsfasen, men også når du er godt i gang med at drive din virksomhed.
Jeg ser stor værdi i at gøre en forskel for dig som selvstændig samt at være med til, at du må lykkes endnu bedre med din virksomhed.
Hvis jeg ikke kan hjælpe dig direkte, så er det vigtigt for mig at finde en i mit eller andres netværk, som kan hjælpe dig med din konkrete udfordring.
Tag endelig fat i mig enten ved at ringe eller sende en mail. Måske er et onlinemøde eller et personligt møde det bedste, så er det også en mulighed. Vi finder sammen den bedste løsning.
Overordnet set
Kim Kirkegaard
Erhvervskonsulent
Hej, mit navn er Carina Brix
Jeg ved, hvor meget værdi et godt råd kan generere, når man driver egen virksomhed. Jeg har selv været der!
I min optik er der alt for mange gode ideer og potentiale, der går tabt, og motivation, der brænder ud af den simple grund, at man ikke ved, hvor man skal starte, eller hvad næste skridt skal være.
Netop dérfor står jeg til rådighed med 1:1 sparring: For at du kan få ideer, faglige indspark, dele erfaring og have følelsen af ikke at stå fuldstændig på egen hånd.
I min rådgivning tager jeg udgangspunkt i der, hvor du er og med de udfordringer, som netop du står over for. Jeg bestræber mig på, at du fra hver samtale går med noget, du kan forholde dig til. En konkret opgave, en deadline, et nyt værktøj eller en idé, du kan tygge på.
Du vil blive mødt af en nysgerrighed efter at lære netop dig at kende, forstå dine problematikker og indkredsning af, hvad der er vigtigt for netop dig.
Jeg er uddannet sociolog på Københavns Universitet. Men det, der virkelig har formet mig og udgør basen for det, jeg rådgiver ud fra, er min brede erfaring inden for start ups, iværksætteri og kommunikation og marketing.
Herunder har jeg taget en uddannelse inden for personlig træning og personlig udvikling, hvor jeg bruger værktøjerne til at zoome ind på netop dig og dine behov. At være selvstændig kræver, at du dagligt har mange hatte på – og som du vil høre i vores samtaler, har jeg selv haft hovedet i mange af dem. Ellers vil jeg være behjælpelig med at bruge mit netværk til at finde den person, som netop kan hjælpe dig.
Der er et hav af måder at være selvstændig på – sammen finder vi frem til de løsninger og processer, der matcher dig og din hverdag. Dette vidner ligeså om en af mine store kæpheste, når det kommer til at være selvstændig: En sund virksomhed handler ikke blot om, at din virksomhed vækster – det handler også om, at du, selvet bag virksomheden, trives og er i vækst. Hos mig vil du derfor få en rådgivning, der både vidner om en meget metodisk, videnskabelig tilgang samt et åbent, innovativt sind med ideer og erfaringer fra mange brancher.
Jeg tror på, at den rette rådgivning handler om balancen mellem faglighed og en god relation. Derfor er du altid velkommen til at sende en mail eller give mig et kald og få en føling på, hvorvidt og hvordan vi kan samarbejde om at få dig tættere på det, du gerne vil.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Overordnet set
Carina Brix
Virksomhedsrådgiver