Events/netværk
Foredrag

Danmarks teknologiske tænkehat: Udvikling, overvågning og databrug

Mere info

Nikolaj Sonnes foredrag giver jer hele Danmarks teknologiske tænkehat. Han er kendt for sine skarpe holdninger til trends og udvikling inden for teknologiens verden. Nikolaj Sonne formår at kombinere høj faglighed med bred appel ved sin personlige og originale måde at kommunikere på. Med hans smittende passion og nysgerrighed for teknologien beretter Nikolaj Sonne på levende og underholdende vis om kunstig intelligens, mobiltelefoner, droner, selvkørende biler, overvågning og meget andet, så alle kan være med – uanset teknologisk indsigt. I et Nikolaj Sonne foredrag har alle mulighed for at følge med og blive klogere.

Den teknologiske udvikling galopperer afsted. En ny smartphone har i dag nogenlunde samme regnekraft som verdens hurtigste computer havde for 20 år siden. Vi bygger lærenemme maskiner, digitale assistenter, droner og selvkørende biler. Hele tiden hurtigere, mindre, billigere, bedre – sådan er teknologi – og det har vi vænnet os til.

Men ser man udviklingen lidt fra oven, er det ikke bare imponerende – det er decideret gak! Et Nikolaj Sonne foredrag tager os med på en til tider finurlig rejse rundt i Digilands både mørke og lyse sider. Hvordan kom vi hertil, og hvor er det, vi (måske) er på vej hen? Alt er forbundet, og fremtiden er ikke, hvad den har været – den er mere gak og på mange måder nok tættere på, end du tror.

Medlemspris KUN 95 kr. inkl. forplejning. Tag en ven med til medlemspris.

Tid og sted

20.09.2022: Hotel GuestApart, Tueager 5, Aarhus N
05.10.2022: MBK, Pilestræde 61, København K
11.10.2022: Messe C, Vestre Ringvej 101, Fredericia

Alle steder fra kl. 17.30-19.30.

Forplejning

Der serveres sandwich og en øl/vand i tidsrummet kl. 17.30-18.00.

Om Nikolaj Sonne

Nikolaj Sonne er uddannet journalist og har deltaget i flere DR programmer. Han har fra 2009 og frem til 2018 været vært og kaptajn på tech-programmet "So Ein Ding". Derudover har han skrevet for bl.a. Euroman og Zetland og lavet adskillige dokumentarer om bl.a. kryptovaluta og kunstig intelligens.

Tag en kollega/ledsager med

Som medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

COVID-19

Vi overholder selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til COVID-19, dvs. god afstand imellem kursisterne, håndsprit m.v.