
Et billede siger mere end 1.000 ord. Og et portræt/profilfoto, som formår at vise, hvem du er - med det rigtige glimt i øjet - kan være en vigtig faktor og være med til at åbne mange døre.
Derfor stiller vi igen i år en professionel fotograf til rådighed, der sørger for, at du kommer til at stå knivskarp.
Vision fotografi er en fotografisk virksomhed med speciale i portræt/profilfotografering. De er eksperter i at skabe et professionelt miljø, der giver både dig og fotografen god plads til kreativitet.
Du får
- Flere forskellige professionelle profilfotos digitalt.
- Hvis du ønsker fotos på print, har du mulighed for at lave aftale med Vision fotografi, men dette er ikke med i prisen og derfor noget, du selv hæfter for.
Vælg imellem følgende optagelser: Tre halvfigursportrætter og tre traditionelle portrætbilleder.
Medlemspris
KUN 120 kr. Tag en ledsager med til medlemspris.
Tid og sted
01.03.2023: Hotel GuestApart, Tueager 5, Aarhus N
06.03.2023: Frie, Overgade 24, Odense C
09.03.2023: MBK, Pilestræde 61, København K
14.03.2023: Aalborg Kongrescenter, Europaplads 4, Aalborg
22.03.2023: Business House, Jernbanegade 23B, Roskilde
30.03.2023: Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen
Mødetid
Du vil cirka en uge før afholdelsen få tildelt en tid mellem kl. 17.00 og 20.00. Der bliver indkaldt en gruppe hver halve time, så du skal forvente, at der bliver lidt ventetid.
Efter fotograferingen får du en kode af fotografen, så du selv kan gå ind og downloade dit foto efter cirka 14 dage.
COVID-19
Vi overholder selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til COVID-19, dvs. god afstand imellem kursisterne, håndsprit m.v.
Forplejning
Kaffe/te og vand.
Tag en kollega/ledsager med
Som medlem af fagforeningen Frie/Frie Selvstændige kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.