Kurser
Kommunikation

Grafisk facilitering – et kreativt kommunikationsværktøj

Mere info

I hverdagen kommunikerer du med mange forskellige mennesker både internt og eksternt. At tegne det, du taler om, styrker dig i at involvere dine deltagere og gøre dine budskaber klare.

Visualisering skaber fælles forståelse, fordi det kan forenkle et ellers kompliceret budskab og kan hjælpe til at skabe rammerne, når viden skal skabes eller deles.

Nu tænker du måske: Jamen, jeg kan ikke tegne. Det passer ikke – alle kan tegne. Det handler bare om at turde.

Brug det som et arbejdsværktøj

På dette 1-dags kursus lærer du grundelementerne i grafisk facilitering. Brug det som et arbejdsværktøj, når du skal forberede plancher eller plakater, så de bliver set og husket af dine modtagere.

Du får ny inspiration og metoder til at designe skabeloner og plancher, der skaber overblik over en proces, projektplan, dagsorden m.m., så du kan danne trygge rammer for dialog og diskussioner. Og du lærer at omsætte dine ord til tegninger og skabe et sprog, som alle forstår.

Med visualisering af dine budskaber skaber du en fælles forståelse og referenceramme og sikrer, at alle arbejder mod samme mål.

Medlemspris KUN 995 kr. (550 kr. for ledige medlemmer). Tag op til 9 kolleger/venner med til medlemspris (995 kr.)

Forplejning

Der serveres morgenbrød fra kl. 08.30, og resten af dagen er der fuld forplejning inkl. frokost.

Indhold

  • Hvad kan du bruge grafisk facilitering til, og hvad kan du ikke bruge det til?
  • Få indsigt i grundelementerne
  • Lær at tegne mennesker, ansigter, pile, tekst m.m.
  • Opbyg dit eget ikon-bibliotek tilpasset din hverdag
  • Brug plancher til at skabe en struktureret proces
  • Lær at visualisere en proces og idé.

Form

Kurset er baseret på "learning-by-doing", så du bliver hurtig tryg med at tegne og anvende grafisk facilitering med det samme.

Tid og sted

23.05.2023: MBK, Pilestræde 61, København
26.09.2023: Hotel GuestApart, Tueager 5, Aarhus

Begge steder fra kl. 09.00-15.00.

Underviser

Marie Rohrsted er proceskonsulent og grafisk facilitator hos Talkingstrokes. Hun har mange års erfaring som projektleder og forandringsagent fra forskellige virksomheder og brancher og har anvendt grafisk facilitering i forbindelse med bl.a. produktudvikling, procesoptimering, co-creation, it-projekter m.m.

Marie er en energisk og motiverende underviser med en pragmatisk tilgang i sin undervisning. Hun har en cand. merc i erhvervsøkonomi, japansk, kommunikation og branding og er certificeret i PRINCE2, Agile project management og profilværktøjet E-stimate.